Skolens sang

Verden venter. Foden vipper.

I forbindelse med indvielsen af Sundeved Efterskoles nye springcenter i januar 2012 blev der skrevet en sang.

En sang vi er meget glade for og stolte over. Her kan du hente tekst og melodi.

Verden venter. Foden vipper.

Tekst: Jens Sejer Andersen

Melodi: Rasmus Skov Borring

  1. Verden venter. Foden vipper. Pulsen står med hammerslag. Et utroligt tankemylder tæmmes af dit åndedrag. Alting eller ingenting? Tør du tage det store spring?
  2. Samme tøven, samme prøven da du tog dit første skridt. På den lange løbebane må du blive frygten kvit. Ingen sjæl på stjernefangst slipper for et skud af angst.
  3. Én ting her kan aldrig ændres: Alting kan forandre sig. At erobre en balance kræver du bevæger dig: Løbe, bøje, spænde – sæt af mod livets himmelspræt.
  4. Selvforglemmende i svævet, helt til stede flyver du som en engel uden vinger i en væren her og nu. Krop og sjæl i fuld kontrol og i universets vold.
  5. Hér hvor åndedrættet vender, midt imellem op og ned, midt i hjerteslagets rytme, mellem drøm og vågenhed, er det livet genopstår hvert sekund fra år til år.
  6. Højt at flyve, smukt af falde, alle sanser tændt på ny. Folde kroppen til landing,dale som en sommersky. Hvis du tror, du falder hen, blir du grebet af en ven.
  7. Alle valg man tag på vejen, rummer risiko for stød. Men at springe valget over lægger eksistensen død. Du må turde gi’ dig hen for at få dig selv igen.
  8. Jorden kalder dig tilbage efter hver en himmelflugt, så du nok en gang kan springe og erkende sandt og smukt. Mens du glad fornyr dit modlander livet for din fod.
LINJEFAG

Musik

Læs mere
LINJEFAG

Volleyball

Læs mere
LINJEFAG

Fodbold

Læs mere
LINJEFAG

Rytmisk gymnastik

Læs mere
LINJEFAG

Billedkunst

Læs mere
LINJEFAG

Badminton

Læs mere
LINJEFAG

Outdoor

Læs mere
LINJEFAG

Springgymnastik

Læs mere