Udlejning
På Sundeved vil vi gerne invitere indenfor!
Hver dag skaber vi rum til læring, aktivitet og fællesskab for vores elever. Den energi, som vores rum og rammer indeholder, kan give et godt afkast til dit næste arrangement eller møde.
Vi vil gerne, at vores faciliteter bliver brugt, ikke kun af vores elever, men også af interessenter udefra. Vores faciliteter fremstår lyse, moderne og velholdte. Om du er på udkik efter faciliteter til dags- eller aftensmøder eller eventuelt arrangementer af længere varighed, vil vi gerne være behjælpelige.
Vi råder over lokaler fra det mindre mødelokale til 6 personer op til den større sal med op til 150 personer. Der imellem råder vi over lokaler, der kan rumme mellem 20 og 30 personer. Ligeledes har vi idrætsfaciliteter til boldspil indendørs og udendørs. Vi råder over faciliteter til spring i nedbygget fasttrack og stortrampolin, der støder op til hæve-/ sænkegrave.
I forbindelse med arrangementer er der mulighed for at få forplejning fra eget køkken, og der er mulighed for brug af IT-udstyr og Wi-Fi.
Alle muligheder er åbne for, hvilket arrangement der ønskes.
Send en forespørgsel til Peter her, så vender han tilbage hurtigst muligt.