Billedkunst

Hvis du søger noget kreativt i dit efterskoleophold, er dette noget for dig. Vil du arbejde kreativt med hænder og hoved? Er du klar på at fordybe dig, eksperimentere og lade fantasien få vinger? Så er Billedkunst lige noget for dig!

Om du er begynder, eller du allerede har arbejdet med billedkunst, så er der altid nyt at lære og nyt at opleve. Alle kan være med, hvis bare man er åben og nysgerrig. Jeg lægger stor vægt på processen fra ide til udførsel, og det er derfor vigtigt, at du kan lide at fordybe dig og arbejde selvstændigt. Jeg vil blandt andet præsentere dig for forskellige kunstneres værker – måske med fokus på farvevalg, materialer og teknik – som du skal omsætte til eget udtryk. Samtidig er der også stor frihed i faget, hvor dine helt egne tanker og ideer kan omsættes til billedkunst.

Du vil således komme til at arbejde med mange forskellige materialer og teknikker, og du lærer bl.a. at tegne, lave collage, male og forme – med fokus på processen fra tanke til produkt. Vi vil skabe kunst, så det kan ses og mærkes på skolen – blandt andet også ved at lave installationer, happenings og udstillinger.

Du får også undervisning i farvelære og komposition. Ligesom der vil være fokus på billedkunsthistoriens forskellige stilarter og udtryk.

Alt i alt et fag, hvor du i høj grad kommer til at opleve friheden til at sætte dine egne aftryk!

Underviser

Louise Cathrine Seiding

Er uddannet cand. mag. i Nordisk Sprog og Litteratur/Æstetik og Kultur fra Århus Universitet. Har arbejdet mange år som billedkunstlærer, og har taget forskellige faglige og praktiske kurser. Er meget glad for at formidle kunst og kreativitet, og kan lide at udfordre eleverne med forskellige materialer og kunstudtryk.

LINJEFAG

Outdoor

Læs mere
LINJEFAG

Rytmisk gymnastik

Læs mere
LINJEFAG

Billedkunst

Læs mere
LINJEFAG

Fodbold

Læs mere
LINJEFAG

Springgymnastik

Læs mere
LINJEFAG

Musik

Læs mere
LINJEFAG

Volleyball

Læs mere
LINJEFAG

Badminton

Læs mere